Indfald og udfald, tanker og tilbud. Kvit og frit i lejlighedsvise nyhedsbreve.
Følg med: Skriv navn og adresse herunder og modtag Jeronimus' epistler...

Det blå stempel

Jeronimus kan bryste sig af kunstnerisk blåstempling. Både Statens Kunstfond, Sorø kommunes kulturpulje og en række fonde har bevilget støtte til jazzarrangementer, Jeronimus organiserer. Det er en værdifuld anerkendelse i betragtning af, at Jeronimus formelt og juridisk er en erhvervsvirksomhed. En sådan skal jo trods alt tjene penge. I modsat fald kan der blive vrøvl med Skattevæsenet, ligesom der selvfølgelig skal skabes dækning for de ikke ubetydelige omkostninger, al den kunstneriske aktivitet medfører. Nu nærer Jeronimus ingen grådige drømme om at skabe store overskud (det vil også være håbløst i den branche!). Men der er dog sat et rask tempo med et halvt hundrede koncertarrangementer om året foruden øvrige opgaver med fortælling, turisme og redaktion.